Køber


Fase 1:


Du har krav på at få udleveret forskellige oplysninger fra sælger (eller foreningen):


1) Et eksemplar af andelsboligforeningens vedtægter.

2) Andelsboligforeningens seneste årsregnskab og budget.

3) Et referat fra andelsboligforeningens senest afholdte ordinære generalforsamling og eventuelle senere ekstraordinære generalforsamlinger.

4) Vedligeholdelsesplan. Der er ingen vedeligeholdelseplan.

5) Den senest udarbejdede energimærkning for ejendommen i henhold til lov om fremme af energibesparelser i bygninger.

6) Nøgleoplysninger om andelsboligforeningen.

7) Nøgleoplysninger om den aktuelle andelsbolig til salg.

8) En erklæring fra andelsboligforeningen, hvis der er sket væsentlige ændringer i nøgleoplysningerne siden senest godkendte regnskab eller seneste nøgleoplysningsskema for andelsboligforeningen. Der er ingen ændringer.


Hvis en ejendomsmægler er tilknyttet en handel, skal sælger redegøre for disse oplysninger, hvis årsrapporten ikke indeholder dem: 

• Ejendommens areal og værdi

• Oplysninger om foreningens lån (eks. hovedstol, rentesats, restløbetid, restgæld og kurs)

• Det, som andelshaveren hæfter for af foreningens prioritetsgæld og andre lån

• Foreningens forsikringsforhold

• Specifikation af andelsværdier og hensættelser til kommende års vedligeholdelse

• Om der er verserende retssager i foreningen. 


Under alle omstændigheder bør man som køber efterspørge oplysningerne. Som køber bør du også efterspørge:

• Kopi af drifts-/vedligeholdelsesplan (hvis foreningen har en) eller oplysning om, hvorvidt der er planlagt større vedligeholdelses- eller      forbedringsarbejder i foreningen

• Husorden og/eller andet materiale, som fortæller om foreningens regler.

 


Fase 2:


Foreningens bestyrelse skal formelt godkende dig som køber.

Herefter indbetaler køber købesummen til foreningens konto. Køber må ikke indbetale købesummen direkte til sælger.

Hvis overdragelsesaftalen bliver indgået senere end 2 uger før overtagelsesdagen, skal køber deponere købesummen eller stille bankgaranti herfor senest fem dage efter, at aftalen er indgået (jf. § 15 i vedtægter).

Foreningen udbetaler det resterende beløb til sælger med fradrag af eventuelle skyldige beløb til foreningen eller andre kreditorer, som har taget pant/udlæg i andelen.   

Aftal møde med din bankrådgiver, når du har de relevante oplysninger. Rådgiveren kan hjælpe dig med at gennemgå materialet og råde dig i det videre forløb.

 


Fase 3:

 

Sælger skal aflevere boligen i ryddelig og mangel fri stand.

Foreningen tilbageholder et beløb til dækning af evt. fejl/mangler ved boligen, indtil det er afklaret, hvem der skal for udbedringen.


Garantier.

Garantitekst ved handel med eksisterende andelsbolig - anvendes både ved handler, som foregår via foreningen og via ejendomsmæglere. Garantien er formuleret således, at sælgers og købers interesser er ligeligt fordelt.